Skip to content

Fagelementer

Indhold

Faget fokuserer på sikkerheden i webapplikationer med særlig vægt på offentligt eksponerede API’er. Der arbejdes med identificering og vurdering af sårbarheder gennem praktiske testforløb, baseret på anerkendte sikkerhedsstandarder og principper for webapplikationssikkerhed.

Modulet giver de studerende en forståelse for de mest almindelige sikkerhedsproblematikker og metoder til vurdering og forbedring af sikkerheden. Gennem analyser og tests opnår de studerende kompetencer til at vurdere webapplikationers robusthed og foreslå forbedringstiltag.

Læringsmål for

Viden

  • Den studerende vil opnå viden om:
    • teorier, metoder og praksis relateret til webapplikationssikkerhed, herunder principper for sikring af API’er.
    • gængse standarder og rammeværk inden for webapplikationssikkerhed.
    • typiske trusler og sårbarheder forbundet med webapplikationer og deres årsager.
    • metoder til vurdering og efterprøvning af sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Færdigheder

  • Den studerende vil være i stand til at:
    • anvende metoder til at identificere og analysere sikkerhedsmæssige svagheder i webapplikationer.
    • udarbejde og gennemføre testforløb med henblik på vurdering af implementerede sikkerhedsforanstaltninger.
    • tolke og vurdere testresultater i forhold til kendte sikkerhedsprincipper.

Kompetencer

  • Den studerende vil kunne:
    • gennemføre vurdering af sikkerheden i webapplikationer på baggrund af systematiske test.
    • udlede og formidle relevante identificerede sikkerhedsproblematikker til fagfæller.
    • strukturere egen faglig udvikling inden for området og følge med i nye teknologier og trusselsbilleder.

ECTS-omfang

5 ECTS.